Specialtandpleje

I Vallensbæk Kommune er det muligt at blive henvist til Specialtandplejen. 

Specialtandpleje er et tilbud for de borgere, der har en betydelig og varig nedsat funktionsevne eller sindslidelse, som gør at de almindelige tandplejetilbud eller omsorgstandplejen ikke kan benyttes. 

Det er karakteristisk for målgruppen, at de ofte har behov for omfattende sygepleje, eller pædagogisk bistand.

Personer, der principielt godt kunne benytte de eksisterende tandplejetilbud men som af sociale eller andre grunde – fx tandlægeangst – har valgt tandplejetilbuddet fra, er ikke omfattet.

Formålet med Specialtandplejen er:

  • at hjælpe dig med at bevare dine tænder sunde og raske
  • at sikre at du kan tygge din mad ordentligt
  • at forhindre smerter fra mund og tænder
  • at fremme din generelle sundhed og trivsel
     

Efter et individuelt skøn i henhold til Sundhedslovens §133 kan nedenstående fagpersoner vurdere, om betingelserne for en henvisning til Specialtandplejen er opfyldt:

  • Hjemmesygeplejen
  • Teamledere på Kløverengen

Hvis der efterfølgende sker ændringer i din situation, så du igen kan benytte det almindelige tandplejetilbud (en privat tandlæge), er du ikke længere omfattet af Specialtandplejen.

Undersøgelse, forebyggelse og behandling udføres af personale fra Vallensbæk Kommunale Tandpleje på Pilehaveskolen og Egholmskolen.

De behandlinger, vi tilbyder i Specialtandplejen fokuserer på forebyggelse og vedligeholdelse samt nødvendige tandreparationer.

Vi udfører undersøgelser, tandrensning, fyldninger, protesefremstilling, protesereparationer og tandudtrækninger. Vi hjælper også med at fremme mundhygiejne og giver vejledning i tandpleje til både dig og dine støttepersoner.

Enkelte borgere henvises til Specialtandplejen i Gentofte.

Når du er tilmeldt Specialtandplejen er der en årlig egenbetaling på maksimalt 2.380 kr. i 2026. Beløbet er cirkulærereguleret og ændres årligt. Beløbet opkræves af Vallensbæk Kommune.
Børn og unge under 20 år betaler ikke noget.

Kontakt Tandplejen telefonisk hvis du ønsker at bestille en tid eller hvis du vil vide mere om Specialtandplejen.

Kontakt

Tandplejen

Har du spørgsmål, kan du:

Sende sikker post

Ringe på 43648120

Telefontid:
Mandag til fredag kl. 8-12