Tandplejens gode råd om tænder

Her er der et par små film, der viser hvordan vi undersøger tænderne på klinikken og tager et røntgenbillede. I Tandplejen ønsker vi at skabe trygge rammer for både undersøgelse og behandling og filmene kan være en hjælp til at forberede dit barn. Under flere af de gode råd nedenfor kan du finde flere små film foruden dem du kan se her. 

Hvordan undersøger vi tænderne: - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Hvordan tager vi et røntgenfoto? - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Børst tænder minimum to gange om dagen og anvend tandtråd. Så giver du dine tænder den bedste pleje - der kommer nemlig ikke hul i en ren tand.

Når du børster tænder, skal du børste både på forsiden og bagsiden af tænderne. Du skal bruge cirkelbevægelser, og din tandbørste skal være blød og ikke for stor. Du kan også bruge en elektrisk tandbørste. Det vigtigste er at alle tænderne bliver børstet helt rene.

Dine tænder skal børstes minimum to gange om dagen med en fluoridholdig tandpasta. Tandpastaens mængde skal svare til en "lillefinger" negl.

Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er 10-12 år.

Sådan børster du dit barns tænder - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Du skal bruge tandtråd til at holde tandmellemrummene rene og forhindre, at der kommer bakterier og dermed huller mellem tænderne. Tandtråden skal føres forsigtigt ned i tandkødslommen mellem tand og tandkød. Det er en rigtig god ide, at bruge tandtråd mindst 1-2 gange om ugen.

Sådan bruger du tandtråd - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Omkring 6-årsalderen bryder de første blivende kindtænder frem. Blivende betyder, at de skal holde hele livet.

Der kommer fire 6-årstænder. De kommer frem bagest i munden og kan være vanskelige at holde rene. Dit barn skal derfor have hjælp til børstningen. Brug evt. en solo-tandbørste.

6-års tænderne er ofte meget furede i tyggefladerne og kan derfor være svære at børste rene. Derfor foreslår vi ofte, at de forsegles med en hård plastlak. Lakken udfylder furerne og gør det nemmere at holde tænderne rene og er med til at forebygge, at der kommer huller.

Sådan børster du dit barns tænder - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Hvordan lakerer vi en tand - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Rokketænder er helt naturlige og alle børn får dem. Der er dog stor variation i hvornår man begynder at få rokketænder - for de fleste sker det omkring 6-årsalderen.

Alle 20 mælketænder bliver til rokketænder og bliver erstattet af blivende tænder.

Mælketændernes rødder bliver opløst, efterhånden som de nye, blivende tænder vokser i kæben. Til sidst er hele mælketandens rod væk og tanden falder ud.

Når dit barn har en rokketand, anbefaler vi at du/i går i gang med at rokke. Spis grove eller seje ting såsom gulerødder og æbler.

I starten kan tanden kun rokke frem og tilbage. I takt med at den bliver løsere, vil den også kunne rokke fra side til side. Når tanden er blevet rigtig løs, kan man med fordel dreje tanden rundt.

Tænderne kan være lidt ømme når de løsner sig, dette er helt normalt.

Nye tænder er længe om at bryde frem. Der kan godt gå flere måneder, før den nye tand kommer til syne.

Nogle gange bryder den nye tand frem, før mælketanden er faldet ud. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at trække mælketanden ud.

Sådan rokker du en rokketand ud - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Hvordan trækker vi tænder ud - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Omkring 12-årsalderen kommer det andet sæt blivende kindtænder frem bagerst i munden. Disse kaldes derfor 12-årstanden. Der gælder det samme for 12-års som for 6-års tænderne; de skal børstes rene hver dag, så der ikke kommer huller i dem.
Det kan derfor være en god idé, at du hjælper og guider dit barn og evt. børster efter i en periode.

Hvis du har spørgsmål til tandfrembrud, kan du få hjælp og vejledning på tandklinikken.

Visdomstænderne er de sidste blivende tænder, der kan bryde frem. De bryder frem sent i teenageårene eller tidligt i 20-erne. Mange mennesker er født uden en eller flere af visdomstænderne og flere har visdomstænder der aldrig kommer frem.

Ved de almindelige undersøgelser ved tandplejen holder vi øje med visdomstænderne og frembrud af disse. Vi vurderer her om visdomstænderne bør fjernes.

Visdomstanden kan være lang tid om at bryde frem. Det er vigtigt at holde den godt ren; de skal børstes rene hver dag, så der ikke kommer huller i dem eller betændelse i tandkødet omkring dem. Du kan med fordel skubbe forsigtigt til det tandkød der dækker tandens tyggeflade. På den måde kan du hjælpe tanden til at bryde frem.

I nogle tilfælde opstår der betændelse ved en visdomstand, der er på vej frem. Det kan være smertefuldt og der kan være brug for at kontakte tandklinikken.

Kombinationen af bakterier og sukker på tandens overflade giver huller i tænderne. Et hul starter ofte som en hvid kridtning på overfladen, som kan udvikle sig til et egentlig hul med brud på tandens overflade og en brun misfarvning. Tanden vil ofte være følsom overfor kolde ting og søde sager.

Sukker findes både i slik og kager, men det findes også som skjult sukker og naturligt sukker i kost og drikkevarer. Det findes for eksempel i figenstænger, tørret frugt, juice, frugtyoghurt, ketchup, syltede rødbeder, kiks og meget andet. 

Tænk over hvad du kommer i munden, og husk at børste tænderne rene 2 gange om dagen. Der kommer ikke huller i rene tænder. 

Et begyndende hul vil kunne børstes væk, men er der først kommet et rigtigt hul, skal det laves med en fyldning. 

Når vi laver et hul "tegner vi på tanden" eller "vasker den" og "renser snavset væk". Vi forsøger at kalde vores step noget som barnet kan relatere til, for at det skal virke mindre skræmmende at få lavet noget i munden, som man aldrig har prøvet før. Det kan være nødvendigt at "lægge tanden til at sove" (bedøve den) eller have en næsemaske på (lattergas),der gør at man bliver lidt mere ligeglad og derved lettere kan gennemføre behandlingen.

Hvordan laver vi en fyldning - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Hvordan bedøver vi en tand - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Hvordan virker lattergas - Klik her for at se instruktionsvideo fra Tandplejen

Omkring 10-20 % af alle børn har én eller flere tænder med det vi kalder for "plettet emalje", og som på fagsprog hedder emaljehypoplasier (MIH).

Det rammer meget hyppigt 6-årstænderne, men kan ramme alle tænder - herunder også mælketænder.

Den "plettede" emalje opstår under tandens dannelse i kæben og skyldes derfor ikke dårlig tandbørstning.

Tanden bryder frem med defekter i emaljen og har ofte "pletter" der er gullige, brunlige eller hvidlige. Denne emalje er mindre hård i forhold til normal emalje og derfor kommer der lettere slid eller ligefrem brud på emaljen.

Tænderne kan være følsomme for koldt og varmt, og der er en større risiko for, at der kommer hul i tanden.

Grundig tandbørstning med fluoridholdig tandpasta 2 gange dagligt samt begrænsning af søde, klistrede sager er derfor ekstra vigtigt ved de "plettede" tænder.

På tandklinikken kan vi reparere tanden med en plastfyldning, hvis der er knækket noget af, eller hvis den er meget følsom.

Syreskader/erosioner er en kemisk nedbrydning af tandens emalje.

Du kan få syreskader, hvis du drikker meget sodavand, saftevand eller juice. Selvom læskedrik og energidrik smager sødt, er der syre i det.

Syren i drikkevarerne opløser emaljen, og jo længere tid tænderne udsættes for syre, jo større er risikoen for at tænderne nedbrydes. Når surhedsgraden (pH-værdien) ved tanden bliver under 5,5 vil tandens yderste lag kalk i emaljen opløses.

Jo lavere pH-værdi en madvare eller drik har og jo længere tid det er i kontakt med tanden, jo større opløsning finder sted.

Husk derfor de gode vaner:

• Drik vand i løbet af dagen
• Undgå for mange syreholdige drikke fx sodavand, energidrikke, juice og saft i hverdagen
• Skyl munden med vand efter indtag af syreholdige drikke.

 Hvis du har spørgsmål til syreskader eller hvis du er nervøs for om du har fået skadet dine tænder af syre, kan du få hjælp og vejledning på tandklinikken.

Rygning giver gule tænder, dårlig ånde og smag af tobak.

Men rygning har også langt alvorligere konsekvenser for din munds sundhed:

• Rygning forårsager betændelse i tandkødet, som kan medføre tab af tænder.
• Ca. 2% af alle kræftformer opstår i mundhulen, og tobaksrygning er den væsentligste årsag til denne kræftform.

Snus er et populært røgfrit nikotinprodukt og indeholder ligesom almindelig tobak kræftfremkaldende stoffer og stoffer som gør dig stærkt afhængig og gør det svært at stoppe.

Nikotin er skadeligt for din hjerne og du kan opleve at du bliver trist, irritabel og har svært ved at koncentrere dig, når kroppen “kalder” på nikotinen.

Det er påvist at de røgfri tobakker øger risikoen for kræft i mundhulen, bugspytkirtlen og spiserøret.

Desuden påvirker de røgfri tobakker mundslimhinden. Dette ses som slimhindeforandringer, herunder ætsning og sår på slimhinden, og tandkød der trækker sig tilbage.

Når mundslimhinden irriteres af snus danner den som beskyttelse en slags hård hud i form af hvidlige, hårde plamager. Disse forandringer vil forsvinde hvis man stopper sit forbrug af snus. Men hvis tandkødet først har trukket sig tilbage kan det ikke gendannes, dette resulterer i "lange tænder" hvor tænderne synes længere fordi tandrødderne kan ses. Derudover ses også en øget misfarvning af tænderne.

STOP med snus og tobak er det bedste råd.

Hvis du ønsker brug for hjælp til at stoppe kan Tandplejen hjælpe dig videre.

Du kan få gratis hjælp til at stoppe! Kontakt ungerådgiver på tlf. 29 31 89 63 eller ring anonymt til “Stoplinien” på tlf. 80 31 31 31.